Om ÅOP på 60 sekunder.

Du ved det godt. Når du låner, skal du betale lånet tilbage. Du skal som regel også betale renter og gebyrer. Du ved også, at du skal se på ÅOP, “årlige omkostninger i procent”, når du skal vurdere, om et lån er godt. Du ved også, at jo lavere ÅOP, jo bedre. Men hvad ER ÅOP egentlig?

ÅOP tager udgangspunkt i dit lån og ser på, hvad du skal betale tilbage efter det første år, eller omregnet til et år, hvis lånet er kortere.

Hvad er så renter? Det lyder simpelt. Hvis du betaler 120 % i renter pr. år, bliver ÅOP præcis 120%.

Hvis der derimod beregnes renter hver måned, 10% pr. måned, er det IKKE det samme som at betale 120% om året, for du betaler jo renter af renterne. 120% er endda slemt nok, for så betaler du lånet tilbage mere end 2 gange (ÅOP=120)! Med “renter og renters rente” bliver det faktisk til 314% (ÅOP=214). Du betaler altså lånet mere end 3 gange tilbage! (Se beregning i bunden) Hvis du derudover har et oprettelsesgebyr på f.eks. 1.000 kr., og 100 kr. i gebyr pr. betaling, kan det hurtigt løbe op – i dette tilfælde til 36.661 kr. ÅOP er således 266%!

Hvor fristende det end kan virke at tage et rentefrit lån på f.eks. 5.000 og tilbagebetale efter 3 måneder, se godt efter andre omkostninger!
Se især godt efter ÅOP.

= Jørgen Kirkegaard
= 29/9 2017
= www.kirkegaardlive.dk

Avanceret. Kviklån o.lign.
————————–

Hvis du optager et kviklån med en høj ÅOP, kan det alligevel godt være bedre end ét med en lav ÅOP. Hvorfor det? Jo, det er ikke altid kun omkostningerne ved selve lånet, som er afgørende. Andre ting er også vigtige:

a. Hvor hurtigt kan jeg få lånet? Skal jeg fremtrylle en masse dokumenter først? Skal jeg finde en kautionist?
–ja, står du her og nu og skal have lånet, og kender dets betingelser, så kan det være smart, blot at tage det, selvom ÅOP er højt. Det kan f.eks. være rente- og afdrags-frit i de første 3 måneder. Dét tager ÅOP jo ikke højde for!

b. Kan jeg betale tilbage, når jeg har lyst, og hvad koster dét?
–igen, dette kan jo være en fordel, hvis man vil betale tilbage efterhånden som man får løn/gaver/arv osv. Hvis det er gratis, og jeg f.eks. tilbagebetaler på 6 måneder, så kommer omkostningerne jo ikke i nærheden af OÅP.

c. Hvad koster det, hvis jeg skal forlænge lånet? Hvis jeg ikke betaler? Hvis jeg skal have en opgørelse?
–Ja, alle disse ekstraomkostninger gør jo, at omkostningerne ved lånet, og hermed også ÅOP, bliver højere.

Og hvad er det, hvis man har en kassekredit, altså en konto, hvor du kan overtrække op til et vist beløb?
d. Hvordan med kassekredit?
–Dette kan være forvirrende, og ÅOP angives skal da også i 3 tilfælde, her med et eksempel på 10.000 kr. som maksimum: 1) 25% udnyttet (altså, at du i gennemsnit har hævet 25%, her 2.500), 50% udnyttet og 100% udnyttet. Der er hele to fordele ved kassekredit: 1) Du kan nedbringe gælden -og dermed renterne- når du har lyst. 2) Du skal ikke optage et nyt lån, hvis du kan holde dig indenfor maksimum.

Bemærk, at det er tilladt at opgive en sådan rente% til “240% med månedsvis rentetilskrivning”. Bankerne har typisk en indlånsrente, som tilskrives en gang pr. år og en udlånsrente, som tilskrives 1 gang pr. kvartal. De må gerne kalde det 12%p.a., selvom det mere præcist er 3% pr. kvartal.

===
Beregningen med renters rente:
Hvis renterne bliver lagt til hver måned: Du låner 10.000 kr. Efter en måned løber der renter på, 1.000 kr. Din gæld er nu 11.000. Efter en måned mere, løber der 10% på igen, altså 1.100, altså ikke kun 1.000 kr. Gælden er nu 12.100, herefter 13.310, 14.641 osv. frem til svimlende 31.384 kr. efter et år!! Vi har altså en gæld, som er blevet 21.384 kr. større på et år! ÅOP er således 214%!