Jørgen Kirkegaard, 26/4 2017.

Winfinans startede helt tilbage i 1992 med at lave et af de første regnskabssystemer til MS Windows helt fra bunden. De skriver selv:

”Winfinans er udviklet til at vokse med opgaven” og “Winfinans er en komplet, browser-baseret SaaS-løsning, som dækker fra det helt enkle regnskab til avanceret ERP med ekstern integration.”

Eller på godt dansk: Det er et online system (som de andre, vi dækker), vedligeholdt af udbyderen. Fokus er på virksomhedens forretningsgange. ”Ekstern integration” betyder, programmet kan spille sammen med andre programmer og derved fremstå som et program, som kan mange flere ting.

Hverken Jørgen Kirkegaard eller Vi-vi har egentlig anmeldt Winfinans, men har blot hæftet sig ved på den negative side, at support skal tilkøbes og at priserne nok er liiige i overkanten i al fald som det første køb. Teksten på skærmbillederne er lille i forhold til min gamle øjne, og der er ikke mulighed for at zoome. Brugerfladen er excel-agtigt (det er jo programmeret i Access), og det er ret godt mht. af kopiere data til videre bearbejdelse i netop Excel.

På positiv-siden skal også nævnes, at der på hjemmesiden er en rigtig god oversigt over versionerne og priserne, hvor man så kan se, at der findes flere skalérbare versioner helt fra ”Winfinans Faktura” (75 kr/md), som stort set kun har fakturering, over ”Winfinans Handel” (375 kr/md), som Winfinans har valgt til listen (www.liste002.datakons.dk), til ”Winfinans Produktion” (525/md), som og sammen med 250/md i ypperste support må være ’fuld skrue’. Det ser også lovende ud, hvis Winfinans CRM lever op til, hvad navnet antyder og er et fuldt integreret modul. Henvendelser til Winfinans, både telefonisk og pr. mail, besvares i øvrigt ganske hurtigt og professionelt. Og så har de et flot logo 😀

Winfinans vil snarest blive forelagt denne mini-anmeldelse for en kommentar.

Oversigt over alle regnskabsprogrammerne